Vi skal reagere hurtigt. Hvis vi venter et par dage med at svare på en henvendelse, er kunden gået et andet sted hen.

ADVISOR - GØR LIVET NEMMERE FOR BÅDE KUNDER OG RÅDGIVERE

BankNordik har taget SDC's rådgivningssystem Advisor i brug.

Med de gamle rådgivningssystemer skulle bankens medarbejdere bruge tid på at danne grundlag for en kreditvurdering, hvilket typisk tog omkring 20 - 25 minutter, skulle der så laves flere scenarier, tog det væsentligt længere tid.

Kunderne, der ofte har en travl hverdag, brugte dyrebar tid på at finde skatteoplysninger og gamle lønsedler frem, inden de kunne få bevilget et lån.

Rådgiverne havde ikke tid til det, de er bedst til - nemlig rådgivning af kunderne.

Med rådgivningssystemet, Advisor, hentes skatteoplysninger, pensionsinfo og bankoplysninger og lignende ind i systemet og med få klik, kan bankrådgiveren vise, hvordan kundens økonomi vil ændre sig ved forskellige livssituationer: Ægteskab, flytning, skilsmisse, børn, pension, nyt arbejde osv.

BankNordiks filial på Frederiksberg har benyttet Advisor siden januar 2016. Stort set alle filialens 13 medarbejdere bruger Advisor i det daglige, og alle kreditindstillinger kommer igennem Advisor, inden et lån bliver bevilget.

Filialen ligger på Falkoner Allé få hundrede meter fra Frederiksberg Rådhus. På Frederiksberg går alting – ligesom i resten af København - hurtigt. De mange ejerlejligheder og andelsboliger skifter ofte hænder. Efter 5-6 år bliver boligen typisk skiftet ud. Det stiller store krav til de aktører, der er med i finansieringen af boliger.

Filialdirektør Anders Hübschmann og kunderådgiver Stine Klint Eriksen.

Filialdirektør Anders Hübschmann og kunderådgiver Stine Klint Eriksen i BankNordiks Frederiksberg filial. 

- "Vi skal reagere hurtigt. Hvis vi venter et par dage med at svare på en henvendelse, er kunden gået et andet sted hen. Advisor gør det muligt for os at reagere og foretage de beregninger, der gør, at vores kunder kan træffe de rigtige valg" – siger filialdirektør Anders Hübschmann.

Stine Klint Eriksen kunderådgiver supplerer: - "Advisors intuitive, grafiske brugergrænseflade gør systemet til et særdeles stærkt rådgivningsværktøj. I dialog med kunden kan du simulere forskellige scenarier: Ny bil, nyt hus, flere børn osv., og kunden kan med det samme se hvordan økonomien vil udvikle sig og træffe de rigtige beslutninger på et reelt og velfunderet grundlag".

Vi skal reagere hurtigt. Hvis vi venter et par dage med at svare på en henvendelse, er kunden gået et andet sted hen. Advisor gør det muligt for os at reagere og foretage de beregninger, der gør, at vore kunder kan træffe de rigtige valg

Anders Hübschmann
Filialdirektør, BankNordik Frederiksberg