Man with mobile phone

Den bedste app til Forbrugsforeningen

Smartphonen er i dag et vigtigt kontaktpunkt mellem en forretning og dens kunder. En opdateret og velfungerende app er derfor helt afgørende for virksomhedens evne til at fastholde kunderne.

Forbrugsforeningen havde allerede i nogle år haft en mobil-app, der viste hvilke butikker, der gav bonus og som viste hvor mange penge brugeren havde brugt i forretningens forretninger. Den var imidlertid blevet lidt gammeldags at se på, og der manglede mange af de features som især unge forbrugere forventer at finde. 

Forbrugsforeningen henvendte sig derfor til SDC for at få et bud på en ny mobil-app der skulle være bindeleddet mellem foreningens flere end 4.000 forretninger og dens 210.000 kortholdere.

For at få billede af brugernes behov og forventninger gennemførte SDC i samarbejde med en række af Forbrugsforeningens medlemmer en række workshops.

Som et resultat af disse workshops blev den nye app udviklet.

Den nye app kom til at bestå af en åben del som alle – også ikke medlemmer af foreningen – kan benytte. Samt en lukket del som kun medlemmer kan benytte.

I den åbne del kan man se en oversigt over foreningens flere end 4.000 butikker. Der er blevet knyttet geodata til oversigten så brugeren kan se hvor langt der er til den nærmeste butik og hun kan se set et kort, der viste præcis hvor butikken ligger.

I den lukkede del som kræver logon kan brugeren se sine kontooplysninger. Kontooplysningerne bliver opdateret i realtid hvilket betyder at de nyeste køb optræder på kontoen inden kunden er kommet ud af butikken.

FORBRUGSFORENINGEN 

Forbrugsforeningen er en loyalitets- og indkøbsforening som optager medlemmer, der er organiseret i danske fagforbund som eksempelvis Finansforbundet, DJØF og HK. Med et Forbrugsforeningskort kan medlemmerne få bonus ved køb i de butikker, der er tilmeldt ordningen. Med udgangen af 2016 var der flere end 4.000 butikker med i ordningen. Bonussatsen ligger typisk fra 5 til 10 procent, men kan i nogle tilfælde være endnu højere..