SDC som arbejdsplads - motivation i en omskiftelig og udfordrende hverdag

SDC som arbejdsplads

Vi gennemgår store forandringer i disse år, og du skal kunne finde motivation i en omskiftelig og udfordrende hverdag, hvor der er højt til loftet og plads til, at du som medarbejder kan sætte præg både på dit eget job og på SDC’s fortsatte udvikling.

  • Vi sætter barren højt
  • Vi er kunde-/ forretningsorienterede
  • Vi er professionelle
  • Vi har vindermentalitet!

 

MERE END 50 ÅRS ERFARING     

Vi er stolte af, at have været på markedet i mere end 50 år. Med vores indgående erfaring med drift og udvikling af bankapplikationer og systemer, som er vores kerneydelse, bygger vi bro mellem den finansielle sektor og IT i hele Norden. Med vores fælles nordiske platform bygger vi løsninger og skaber grundlaget for fremtidens bank.

     

 

DIN DAGLIGDAG

Vi arbejder i vid udstrækning projektorienteret. Vi ønsker at være en innovativ og dynamisk arbejdsplads, hvor det at skabe løsninger altid er i centrum.

Hos os vil du typisk arbejde på et projekt. Projektet kan variere fra to måneder til et år, for herefter at rykke videre til andre nye spændende projekter.

Denne arbejdsform bidrager til variation i hverdagen og giver dig en bred kontaktflade både internt i virksomheden og ude hos vores kunder.

       

 

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG ET GODT ARBEJDSMILJØ

Vi vægter faglighed og professionalisme højt. Selvstændighed og ansvar er i højsædet, samtidig med at vi hilser nye ideer og skæve tanker velkommen. Vi kan lære dig en masse, og omvendt forventer vi også at lære af dig. Hos os får du mulighed for at bringe dine kompetencer i spil i en kompleks og uforudsigelig hverdag, med stor berøringsflade i hele organisationen.

Vi er placeret i hjertet af IT Ballerup. Omgangstonen er uformel og afslappet, vi er ambitiøse og kundeorienteret, men vægter samtidig det sociale samvær. Vi beskæftiger godt 650 medarbejdere på hovedkontoret i Ballerup.

 

FANDT DU EN SPÆNDENDE STILLING, SOM DU VIL SØGE?

Når du søger et job hos os, vil du umiddelbart efter, vi har modtaget din ansøgning, modtage en bekræftelse herpå. Vi vurderer løbende de indkommende ansøgninger, og hvis kompetencer og profil matcher vores forventninger, vil du blive inviteret til en samtale.

Vores rekrutteringsproces består typisk af to samtalerunder. Ved den første samtale afdækker vi dine faglige kompetencer og kvalifikationer, og vi har en dialog omkring jobbet og SDC som virksomhed. Typisk med den rekrutterende leder.

Fandt den rekrutterende leder dig interessant som kandidat, vil du gå videre i processen til en anden samtale. I den forbindelse vil du blive bedt om online at gennemføre en eller tre tests. Testene består af en personlighedsprofil samt, i nogle tilfælde, en logisk, numerisk eller verbal test. Til samtalen vil vi gennemgå personprofilen og testresultater. Testresultaterne står aldrig alene, men indgår udelukkende som supplement til det indtryk, vi har fået af dig under samtalerne.

Har du spørgsmål til vores rekrutteringsproces, er du velkommen til at kontakte en af vores HR-konsulenter.

ONBOARDING

Vi vægter højt, at du som ny medarbejder får en god solid opstart og hurtigt finder dig til rette og får skabt netværk både i afdelingen og på tværs af virksomheden.


Vi har sammensat et onboardingprogram, som alle nye medarbejdere kommer igennem. Her får du en grundig introduktion til vores organisation, vores løsninger, kunder og organisering.

Efter selve onboardingen følger en individuel sammensat introduktionsplan og en buddyordning, som skal sikre en god introduktion til dit område og din afdeling, hvor din leder og dine nye kolleger sørger for at godt imod dig.

 

Onboarding hos SDC