Hold dig opdateret på sidste nyt fra SDC på din mobiltelefon, tablet eller computer.

SDC opretter ny bank på 2 1/2 måned

Fra norske MyBank skrev kontrakt med SDC i november 2016, til bankens første konto blev oprettet i SDC´s systemer, gik det bare 4 måneder - men selve oprettelsen af banken, tog kun 2 1/2 måned. Den 6. marts gik MyBank liv med Friends & Family kunder, og den 20. marts inviterede MyBank, de første kunder ind i banken. 

MyBank har valgt SDC blandt andet, fordi de med SDC kunne blive en full-service bank, der kan håndtere sikkerheder, effekter, boliglån, forbrugslån, indskud, højrente, BSU, kreditter, kort m.m. Det giver MyBank stor fleksibilitet. Med SDC´s Kernesystem som fundament får banken ikke blot grundlæggende bankprodukter, men også mulighed for at tilgå de andre løsninger og systemer som SDC tilbyder. Også de lave omkostninger affødt af SDC´s moderne IT-infrastruktur har været med i bankens vurdering ved valg af it-partner. 

Med den første leverance, modtog banken en SDC ”bank in box”-implementering og blev lanceret som en standard SDC-bank suppleret med skræddersyet funktionalitet. 

Udover at tilbyde lån, er det også muligt for MyBank’s kunder at oprette en opsparingskonto, og den første højrentekonto er allerede oprettet. Flere nye kunderettede funktioner er ved at blive introduceret af det team som står bag innovative MyBank og SDC.

Læs mere om banken her.

MyBank ny kunde på SDC