|
80 banker norske banker benytter nu SDC som deres primære IT-leverandør. SDC leverer både drift og systemer til bankerne, deres medarbejdere og deres kunder.
Konverteringen af de norske banker til SDC’s systemer er virkeliggørelsen af den aftale, der i marts 2004, blev indgået mellem SDC og Terra-gruppen.
Bankerne, der indtil konverteringen i efteråret sidste år, benyttede EDB i Norge som IT-leverandør, var i 2004 på udkig efter en ny samarbejdspartner. Som konsulenter for Terra udpegede Gartner Group SDC, som det bedste bud.
Terra-gruppen er som led i aftalen blevet medejer af SDC og har hermed opnået den medindflydelse hos deres IT-leverandør, som var en af grundene til, at gruppen søgte ny samarbejdspartner på IT-siden.
For SDC er konverteringen af de 80 norske banker realiseringen af en vision om at skabe et fælles nordisk systemfundament for små og mellemstore virksomheder i den finansielle sektor. Et ønske der uden den store succes blev forsøgt realiseret allerede i starten af 1980´erne gennem de nordiske sparekasser fællesorganisationen Nordisk Spardata.
Siden da har der ikke været større tiltag til et nordisk samarbejde – indtil nu. Med konverteringen af de norske banker til SDC, er den gamle tanke om bank-IT på tværs af de nordiske grænser virkeliggjort – i hvert fald på tværs af den dansk/norske grænse og der arbejde i øjeblikket på også at få en række svenske banker med i samarbejdet.
Målet med samarbejdet er dels at høste de økonomiske gevinster ved stordrift og fællesudvikling af systemerne, og dels at udnytte den synergieffekt, der opstår når medarbejderne i de forskellige lande arbejder sammen om fælles løsninger.
Siden aftalens indgåelse i marts måned 2004 har der været udviklet på SDC’s banksystemer for at få dem tilpasset så de kan håndtere norsk lovgivning, betalingsformidling og Terra-bankernes behov. Til dette arbejde er der brugt næsten en halv mio. arbejdstimer presset sammen i et projekt af 1½ års varighed. Mere end 200 medarbejdere og konsulenter i både Danmark og Norge har i perioder været beskæftiget med det store udviklingsprojekt.
På trods af projektets omfang lykkedes det at gennemføre udviklingsarbejdet og foretage konverteringerne til det aftalte tidspunkt.
|
| |
| 07 March 2006 |
|
|