Ansøg

Business developer - Robotics

Vil du sætte dit fingeraftryk på opbygningen og udviklingen af vores Automatiseringsunivers? Vil du have en varierende hverdag i et stærkt teammiljø med dygtige kollegaer i Polen og Danmark? Ønsker du solide karrieremuligheder hos os, en hastigt voksende it-partner for den finansielle sektor i Norden?

 

Bliv en del af et stærkt fagligt miljø hos SDC

Vi er et IT-center for 120+ pengeinstitutter i Norden. I Portal & Sector-afdelingen er vi 40+ specialiserede IT- og Business Developers, hvis opgaver det er, bl.a. at udvikle og vedligeholde Bankrådgiverportalen, som er bankrådgivernes front-end-værktøj.

 

Stå for videreudvikling af Robotics

Som Business Developer indenfor Robotics, vil det være dine opgaver at identificere, beskrive og automatisere processer internt i SDC og ikke mindst hos vores kunder.

 

Du kommer løbende til at indgå i tæt dialog med andre forretningsområder i SDC, hvor du - med dit kendskab til processer og mulighederne i automationsteknologi - skal sikre en optimal udnyttelse af forretningspotentialet ved at automatisere nye og eksisterende processer.

Når en proces vurderes som egnet til automatisering, er det din opgave at drive udviklingen fra ideformulering til implementering i samarbejde med udviklerteamet og vores kunder. Du vil derfor have en vigtig rolle som bindeled mellem forretning og IT.

 

Teamets primære værktøj er RPA-platform (Kofax), som bl.a. anvendes til automatisering af manuelle processer.

 

Vi har sat retningen, men mangler flere hænder til at kunne føre det ud i livet. Du vil dog stadig have mulighed for at påvirke og sætte dit præg på Team of Excellence.  Vi har et tæt samarbejde med vores kunder og time-to-market er hurtigt, så det er vigtigt at du sammen med dine kollegaer, vil være med til at være en drivende kraft i teamet. Der er stor interesse og fokus på Robotics - og ikke mindst automatiseringsområdet både internt i SDC og hos vores kunder, det hele går stærkt – derfor er det vigtigt at du trives med og jan jonglerer med mange bolde i luften på en gang.

 

Du kommer til at arbejde i et miljø, med en stor grad af frihed under ansvar og får indflydelse på planlægning af eget arbejde. Da procesoptimering dækker bredt, kommer du til at arbejde sammen med mange forskellige profiler, fx vores kunder, afdelinger på tværs af SDC og ikke mindst dine kollegaer som sidder på vores kontor i Polen, og en af dine opgaver vil være at samarbejde med dem. Det kræver derfor, at du dokumenterer dit arbejde på engelsk.

 

Lidt om dig:

Du har erfaring med procesoptimering/-automatisering, samt praktisk erfaring med RPA vil helt klart være et plus. Du har måske en baggrund fra finansverdenen, men det er ikke afgørende når blot du har forretningsforståelse, resten skal vi nok få lært dig. Endvidere ser vi gerne at du:

  • brænder for at bygge broer mellem IT og forretning
  • med dit administrative og koordinerende gen, sørger du for, at dine kolleger i udlandet ved, hvilke opgaver de skal tage fat i
  • evner at tage styringen og fordelingen af opgaver og selvfølgelig beskrive og dokumenterer dit arbejde
  • har nemt ved at sætte dig ind i nye systemer og teknologier
  • har stærke analytiske evner, dataorienteret og kritisk
  • er en kreativ problemløser
  • har gode kommunikative evner – både på dansk og engelsk
  • med din selvstændighed også ser fordele ved at være en teamplayer

 

Som person er du forandringsvillig, og du trives i et miljø, hvor du ikke altid ved, hvad dagen bringer. Du er selvkørende og proaktiv, og du er ikke bange for at tage fat i og igangsætte nye opgaver. Med dine stærke samarbejds- og kommunikationsevner er du samtidig god til at håndtere kunderelationer. Og så bidrager du aktivt til at sætte nye grænser for, hvad vores systemer formår.

 

Få særdeles gode udviklingsmuligheder og vilkår

Du bliver en del af et innovativt og åbent miljø, hvor du hele tiden udvikler dine evner, både fagligt og personligt, og du deler dine ideer, så vi sammen skaber de bedste løsninger på markedet – hele tiden med øje for at gøre tingene bedre og smartere.

 

Alt det praktiske

Er du blevet nysgerrig på at høre mere om jobbet og SDC er du velkommen til at give Teamleder Pernille Bigom et ring på

Mobil: +45 5148 1644. Vi ser frem til at modtage en kort motiverende ansøgning, CV og uddannelsespapirer.

 

Vi opfordrer alle uanset personlig baggrund til at ansøge, da vi finder mangfoldigheden som værende en styrke som bidrager til vores fælles succes.

Ansøgningsfrist: 17. januar 2021