Hold dig opdateret på sidste nyt fra SDC på din mobiltelefon, tablet eller computer.

Økonomisk overblik på 30 minutter

Få styr på privatøkonomien hurtigt og nemt – hjemme fra sofaen. 

Med SDC's nye rådgivningsplatform, SDC Advisor, behøver kunderne i SDC's pengeinstitutter ikke længere at finde stakkevis af papirer frem og aftale en tid med deres kunderådgiver – de kan betjene sig selv på en iPad eller en computer.

Systemet henter selv automatisk de relevante dokumenter fra SKAT, PensionsInfo, Motorregistret mv. og kunderne kan se, hvordan deres samlede økonomi ser ud, hvis de f.eks. investerer i et nyt hus, køber en bil eller lignende.

"Hvis man eksempelvis køber en hest, så tænker mange måske, at den bare skal have nogle gulerødder, og så koster det ikke så meget mere at have hest, men dér kan Danmarks Statistik altså komme med oplysninger om, hvad en hest typisk koster i form af omkostninger til smed, dyrlæge, opstaldning, foder, forsikring osv. Så husker man at få det hele med", siger Jesper Scharff.

SDC Advisor vil være tilgængelig for SDC's pengeinstitutter i løbet af efteråret.