Få mere tid til dine kunder - lad SDC stå for det tekniske.

Ny svensk kunde på SDC

Midt inde i den svenske skov, mellem de to store søer Vättern og Vänern ligger Skövde. Med sine 55.000 indbyggere er Skövde sammen med Göteborg og Jönköping en af hovedbyerne i Västra Götaland. 

I Skövde ligger SDC’s nye kunde JAK Medlemsbanks hovedkontor som i slutningen af september underskrev kontrakten, der gør SDC til bankens nye it-leverandør. 

JAK Medlemsbank er en landsdækkende bank, der sætter mennesket og miljøet i højsædet. Alle kunder får samme vilkår og der er ikke en ejerkreds der skal tjene på banken og kunderne får ikke rente af indlån. 

Banken, der benytter et egenudviklet system, kan i dag kun tilbyde sine kunder et ganske begrænset udvalg af bankydelser. Med aftalen med SDC bliver banken en full service bank som tilbyder et fuldt bank sortiment: kort, mobilbank, internetbank, overførsler osv. 

Udover ønsket om at kunne blive en full-service bank har banken i sit valg af SDC lagt vægt på at de med SDC bliver compliant med regler og regulativer og at de kommer med i et fællesskab om udvikling. 

 
Drift_SDC