Den gode bankoplevelse

Vi er fremtidssikret

En god bankoplevelse til en konkurrencedygtig pris, dét er og bliver ledestjernen for alle vores aktiviteter. Og vi er i dag bedre rustet end nogensinde før til at udfolde vores vision. 

Når vi i SDC taler om den gode bankoplevelse, betyder det både, at rådgivere og øvrige ansatte hos SDC-pengeinstitutterne oplever effektive og brugervenlige systemer, men også, at vi har et ansvar for, at rigtig mange slutkunder – på tværs af hele Norden – har en nem og problemfri interaktion med deres bank. Uanset om kunden bliver serviceret via net- og mobilbank eller via sin rådgiver.

Vi afdækker alle faser af brugerens interaktion med vores løsninger og ved derfor præcis, hvad der skal til for at sikre en god oplevelse på hele kunderejsen. Det er den viden, vi benytter, når vi udvikler vores selvbetjenings- og rådgiverløsninger.

Fælles for løsningerne er, at de kan anvendes intuitivt, og at brugerne oplever, at vi tager hånd om deres behov. 

En konkurrencedygtig pris

Vi har mange styrker. En af dem er alle vores kompetente medarbejdere, som har et stort kendskab til - og erfaring med - at udvikle avancerede IT-løsninger til den finansielle sektor. Samtidig har vi den store fordel, at langt størstedelen af vores løsninger anvendes på tværs af alle tilknyttede pengeinstitutter i Norden. Det tværnordiske samarbejde gør os helt unikke – og gør os i stand til at arbejde med stordriftsfordele og dele udviklingsomkostningerne. 

Missionen er klar

Kort fortalt tilbyder vi mindre og mellemstore nordiske pengeinstitutter effektive, brugervenlige og åbne systemer. Og vi gør det via egen udvikling og via samarbejde med de bedste partnere på markedet. Og selvfølgelig til den bedste pris. 

Vores mange styrker

Fremtidssikrede løsninger

Vi udvikler en åben, integrationsklar platform, hvor vores kunder nemt og omkostningseffektivt kan bygge løsninger ovenpå kernesystemet.

Et stort nordisk fællesskab

Hos SDC er man en del af et fællesskab med pengeinstitutter på tværs af hele Norden. Sammen skaber vi den bedste bankoplevelse.

Kompetente medarbejdere

På SDC samarbejder vi om at udvikle effektive, brugervenlige og åbne systemer - og dermed sikre den gode oplevelse for pengeinstitutter og slutkunder.