Fordele og goder

Balance mellem arbejde og fritid: Kortere arbejdstider og fleksibilitet til glæde for dig

Hos SDC forstår vi, at den rette balance mellem arbejde og fritid er vigtig. Derfor er vi stolte af at tilbyde en 36-timers arbejdsuge, der giver vores medarbejdere mulighed for at opnå en bedre balance mellem deres professionelle og private liv. Så vi er gået skridtet videre end de fleste andre virksomheder i Danmark for at tilbyde vores medarbejdere en lidt kortere arbejdsuge.

Fleksibilitet er guld værd - det ved de fleste. Og uanset om du er nødt til at arbejde hjemmefra for at tage dig af familien eller blot foretrækker en mere hybrid arbejdsmodel, så bakker vi dig op. Vi tror på, at der er fordele ved både fjernarbejde og fysisk tilstedeværelse på kontoret. 

Vi tror på vigtigheden af at være fysisk til stede på arbejdspladsen - for samarbejdet og de sociale relationer til kollegerne er en vigtig faktor i at fremme et positivt og produktivt arbejdsmiljø.

Vi har også forståelse for, at du uden transporttid til og fra jobbet kan starte og afslutte dine arbejdsdage tidligere - og dermed have mere tid til personlige gøremål. For nogle kan det også være positivt for produktiviteten, da det giver en roligere og mere fokuseret atmosfære, fri for de forstyrrelser og afbrydelser, der kan være på et travlt kontor.

Derfor tilbyder vi dig muligheden for at arbejde både hjemmefra og på kontoret, afhængig af dine behov, præferencer samt din rolle og opgaver. Med vores fleksible arbejdsordninger får du en større balance mellem arbejde og privatliv og friheden til at arbejde på den måde, der passer dig bedst.

 

Beskyt dig selv og din fremtid med vores omfattende pensions- og sundhedsydelser

Vi giver dig en omfattende fordelspakke, der er designet til at sikre dig og dine kæres sundhed og tryghed. Vores pakke indeholder en attraktiv pensionsordning med 11,65 % arbejdsgiverbidrag. Vi ved, at livet kan være uforudsigeligt, og derfor har vi et samarbejde med de bedste leverandører for at sikre din tryghed.

Vores pensionsordning indeholder både opsparing til pension samt forsikringer, som skal sikre dig og din familie økonomisk i tilfælde af tab af arbejdsevne eller død.

Et godt helbred er grundlaget for et lykkeligt og udbytterigt liv. Når du arbejder for SDC, kan du derfor nyde godt af en omfattende sundheds- og tandforsikring. Uanset om der er tale om rutinekontrol og forebyggende pleje eller mere komplekse forløb, støtter vi dig, så du kan få den behandling, du har brug for.


Læs mere om SDC som arbejdsplads

Lækker mad i kantinen og gratis,
økologisk kaffe og te

Findes der noget bedre end at starte dagen med at drikke lækker økologisk kaffe?

Uanset om du er i humør til en kop kaffe, te, varm chokolade, frisk frugt, grøntsager eller forskellige proteiner, har vi noget for enhver smag. Både til morgenmad og frokost.

Vores prisvenlige kantine tilbyder en række sunde og velsmagende muligheder, der giver energi til krop og sjæl. Så kan dagen bare komme an.

Ungdomsnetværk, klubber, fredagsbar
og sociale arrangementer

Vi mener, det er vigtigt at opbygge fællesskaber og fremme sociale relationer på arbejdspladsen. Derfor har vi blandt andet skabt The Youth Network sammen med en række andre klubber og foreninger som fx kunstforeningen, sportsklubben, vinsmagningsklubben, diverse seniorklubber og mange flere. Disse klubber gør det muligt for vores medarbejdere at udvikle gode relationer på tværs af afdelinger og fagområder.

Vi arrangerer også månedlige fredagsbarer med gratis drikkevarer og snacks. Derudover er vores årlige julefrokost og sommerfest blevet en højt elsket tradition.

Har du spørgsmål? 

Grete Flinker Bisgaard

Senior HR Consultant

Simon Eliott      Horslev Jensen

HR Consultant

Magdalena      Karwat

Talent Aquisition Lead